top

 

Udvalgte udendørs belysningsprojekter & referencer

 

Amaliehaven ved Amalienborg Slot, København

Royalt haveanlæg i eventyrligt lys

Amaliehaven har fået belysningen renoveret med produkter fra DELUX DENMARK.

Det er Meyer's Nightspot, der erstatter alle de lysende elementer i de specialdesignede lysmaster og pullerter, der oplyser havens grønne bede og geometrisk stringente stier.

De fire bronzesøjler, skabt af den italienske billedhugger Arnaldo Pomodoro, er ligeledes belyst fra alle sider nedefra af Nightspot med en smalstrålet optik, der fremhæver de mange detaljer i søjlernes relieffer.

Belysningen er nu blevet opdateret til den nyeste LED-teknologi, og er dermed også blevet mere energibesparende, men det der opleves som en virkelig opdatering er den stemning, der skabes, når solen er gået ned og lysene tændes i anlægget. Der er valgt en varm hvid nuance i lyset, og sammen med den relativt smalstrålede optik fra hver lysgiver, giver det et spil mellem lys og skygge, og en rolig og intim stemning i haveanlægget.

Det var nødvendigt at udskifte den eksisterende belysning efter mange års 'tro tjeneste'. Amaliehaven blev indviet den 10. maj 1983, og er tegnet af den belgiske arkitekt Jean Delogne og er en gave til det danske folk fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

KIRKEVANGEN - BROEN EGEDAL

Egedal Kommunes større Smørum / Smørumnedre er forbundet med den mindre landsby Smørumovre via Kirkevangen, der med en bro føres over den trafikerede Tværvej. 

Broen er indrettet med et spor til biltrafik og et spor til dobbeltrettet cykelsti/gangsti. Da der samtidig er marker på hver side af broen, er der derfor behov for at færdslen er veloplyst henover broen. -Men uden at lyse generende ned på den trafikerede Tværvej nedenunder. 

Det er lykkedes med det nye SideIS One -armatur, der sidder i autoværnet på begge sider af broen. Med sin lave montagehøjde spreder lysarmaturet lyset ud over kørebanen, uden at blænde trafikanterne på broen, hvad enten det er gående, cyklende eller kørende. 

Lyset er blevet til i godt samarbejde med Exlumi og Egedal Kommune, og der sidder i alt 12 armaturer fordelt ligeligt på hver side af den ca. 90m lange bro -men forskudt, så der opstår en så jævn fordeling af lyset som muligt med så lang en afstand mellem armaturerne som det næsten er muligt.

Kronen, Vanløse

Til Kronen Vanløse har DELUX DENMARK blandt andet leveret Superlight 1 på mast , Ecovision til facaden og Nightpath pullerter til boligtaget. Alle produkterne er fra Willy Meyer, som er et gammelt tysk kvalitetsbrand med moderne design og ny teknologi, der passer til arkitekturen i Kronen Vanløse.


 

 

 

ALLER HUSET

DELUX DENMARK har leveret udendørsbelysning til Aller huset i København.

Ved udendørs areal omkring ALLER HUSET har vi leveret 5 stk. 9,5 meters pladsbelysningsarmaturer,

samt 33 stk. MP260 pullert fra Hoffmeister.