Da man for en del år siden fandt LED egnet til brug i gade- og pladsbelysning som en kærkommen forbedring af sikkerheden og trivslen for alle, der færdes efter mørkets frembrud, havde man nok ikke forudset, at en anden stor gruppe af levende væsener blev truet.
LED-lyset er langt mere energieffektivt og det er i stand til at gengive farverne langt bedre end de tidligere lyskilder i gadebilledet, men for at det er muligt, er der langt flere blå nuancer med i lysspektret. Det truer flagermus og en enorm diversitet af insekter, der alle er nataktive, men som reagerer på de blå nuancer i lyset, som om det var dagslys. Mange af arterne er udstyret med receptorer, der er specielt følsomme overfor de kortere lys-bølgelængder, som blåt lys repræsenterer. Deres vanlige ”flyveruter” ændres af lyset, som i stedet tiltrækker dem. Vi kan ikke forhindre, at de flyver mod det lys, vi selv har så meget brug for, men et par vigtige ting kan vi dog ændre:
Både tidsstyret lysintensitet sammenholdt med en justering af lysspektret fra typisk 4000 Kelvin og helt ned til 1900 Kelvin (”Candlewhite”) er en løsning, der tilgodeser sikker færdsel for mennesker samtidig med en sikring af biodiversiteten, som er nødvendig for vores arts overlevelse på længere sigt.
Candlewhite-begrebet dækker over en lysprofil, der indeholder en forsvindende lille mængde af de bølgelængder der ligger i det blå lysspektrum. Aktuel forskning har nemlig fastslået, at LED med varmt hvidt farvespektrum og en begrænset mængde blåt lys lokker de færreste insekter til. Dertil kommer, at der opstår en yderligere energibesparelse på op til 35%, da blåligt lys i sig selv er det mest energikrævende i LED’en sammenholdt med en tidsstyret dæmpning udenfor menneskers aktive tidsrum.
DELUX DENMARK tilbyder muligheden for at erstatte enhver eksisterende lyskilde i gade- og pladsbelysning med netop denne type justerbar LED teknologi gennem vores leverandør. BioDIM® hedder systemet, der reducerer de skadelige virkninger af for meget lys til et minimum.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne.