top

NEBULA - ny LED vej-, gade- og parklampe fra NERI med utallige belysnings muligheder

 


Nebula-kollektionen, der forhandles af DELUX DANMARK, giver arkitekter og bygherrer et helt nyt redskab til at skabe unikke, smukke og trygge byrum.

En lysende stjernetåge, der skaber et foranderligt lysspil

Nebula er den nye kollektion af vej- og parkbelysning fra italienske Neri. Den unikke lampe er udviklet i samarbejde med den amerikanske tegnestue Skidmore, Owings & Merril (SOM), der er kendt for bygningsværker som The Willis Tower i Chicago og Burj Khalifa i Dubai. Med så prominente designere bag sig, forstår man også hvorfor man har valgt det storslåede navn Nebula til lampen. En Nebula, der på dansk kaldes en stjernetåge, er en lysende interstellar sky af støv og gas, der dannes efter en stjernes kollaps, hvilket kan skabe nye stjerner og lyskilder i universet.

Hele visionen bag Nebula-kollektionen har været at skabe et foranderligt lysunivers, der som universets egne stjernetåger, skaber et levende og smukt lys. Den kreative vision har derfor resulteret i en meget fleksibel lysserie, der passer både i nye og ældre byrum. Designet er nemlig diskret og elegant, men det efterfølgende lysspil, kan være både spektakulært og nedtonet.

Det skyldes de tre armaturtyper: small, large og venezia. De fås med 9 linsetyper og en varierende lysstyrke på mellem 350 og 4.500 lm. Farvetemperaturen kan variere fra 2.700, 3.000 og 4.000 Kelvin. Kombineret med lyskildernes evne til at lyse simultant i to retninger, kan de også tiltes og dreje fra 0 til 120 grader. Dermed kan man som bygherre eller landskabsarkitekt, designe lyssætningen ned til mindste detalje i et byrum, og opstår der nye behov, eller ønsker man blot at skabe et evigt foranderligt lysspil, kan alt dette opnås med Nebula-kollektionen.