top

Vinder af Den Danske Lyspris 2013

Gammel Hellerup Gymnasium sportslige faciliteter var blevet utilstrækkelige, og skolen manglede et stort,  multifunktionelt rum beregnet til fysiske aktiviteter, sociale ceremonier og sammenkomster.

Hallen er placeret 5 meter under jorden i midten af ??skolens gård, der sikrer et godt indeklima, lav miljø- belastning og høj arkitektonisk kvalitet.

Det karakteristiske bløde buede tag i en trækonstruktion fungerer eksternt som et uformelt mødested,  der kan rumme en lang række aktiviteter fra gruppearbejde til større forsamlinger.

Vores bidrag til dette projekt, bestod af udarbejdelsen af belysningsløsningen for de skulpturelle møbler i skolegården  i samarbejde med BIG. Her stod vi for at integrere lys i skolegårdens bænke og borde.

På baggrund af flere løsningsforslag og test med pilotprojekter, valgte vi i samråd med BIG, at placere specialfremstillede 2W LED-lyspunkter under hvert møbel, fortæller belysningsteknikker Mia Høyland-McMahon.

Lyssætningen vandt Lysprisen 2013 og blev dermed hædret for via bevidst lyssætning, at tilføre en forførende poesi til det arkitektoniske projekt.

Lyset udmærker sig ved at underbygge hallens bløde, opadbuede tag og skabe et flot grafisk udtryk i kraft af lyskildernes dristige placering i uregelmæssige mønstre. Projektet er et skoleeksempel på, hvordan arkitektur og belysning kan arbejde tæt sammen og skabe et funktionelt og samtidig forførende resultat.

Efter min overbevisning har projektet vagt opmærksomhed fordi det er enkelt. Det er hverken prangende  eller dyrt og fremhæver arkitekturen uden at være anmassende, understreger Mia Høyland-McMahon.

Det er anden gang vi er representeret i forbindelse med Den Danske Lys Pris.

I 2011 vandt Aalborg Ny Havnefront prisen, hvor vi leverede ABAHJUR mastearmaturer med hvide skærme, fra vores leverandør Schréder.